Kundecase om proNestor Booking hos Carnegie Bank - i drift fra maj 2008.
Baseret på dobbeltinterview i august 2008 med it-konsulent Jaqueline Fredman og receptionist Christina Müller.
………………………………………………………………………………………..
Christina Müller, receptionist i Carnegie Bank:
”Med proNestor Booking kan det simpelthen ikke blive nemmere at arrangere møder”
”Vi er en investeringsbank med nogle af Danmarks største fonde og virksomheder som kunder. Og de forventer en topprofessionel service fra os, ikke blot i forbindelse med rådgivningen, men i alt hvad vi foretager os. Så når vi holder kundemøder, så skal alt være 100% i orden. Det har proNestor været med til at sikre.”
Sådan lyder det fra Christina Müller, der er receptionist i Carnegie Bank, der ligger på Christianshavn i det indre København i smukke, historiske bygninger og med exceptionelt velholdte og flotte lokaler.
Så når der afholdes møder med kunderne, skal alt udstråle professionalisme og kvalitet. Og det er Christina Müller med til at sørge for som superbruger af bankens proNestor Booking system:
”Vi bruger proNestor Booking til at få overblik over alle vores mødelokaler, til at planlægge de mange daglige møder og reservere lokaler med det ønskede tekniske tilbehør, placering af borde og stole og servering, hvad enten det blot er kaffe og vand eller et frokost-arrangement.”
”proNestor Booking er et rigtigt nemt og overskueligt værktøj, der er fuldt integreret med vores Outlook-kalender. Al reservation af mødelokaler, forplejning og så videre foregår via Outlook-kalenderaftalen og virker derfor som en naturlig forlængelse af mødeplanlægningen i Microsoft Outlook. Alle medarbejdere har adgang til selv at booke møderessourcer, eller de kan bede mig om at gøre det. Når mødebookingen er foretaget, sørger proNestor Booking selv for at sende information til kantinen med bestilling af den ønskede servering.”
Efter at mødelokalet og eventuel forplejning er booket, kan brugerne af proNestor senere gå ind og tilføje flere oplysninger, fx om deltagerne, og de kan angive, hvem der skal betale for eventuelle mødeudgifter.
proNestor Booking indeholder mange forskellige rapportmuligheder og giver bl.a. mulighed for at brugerne kan se eller udprinte en oversigt over alle lokaler og alle planlagte møder. Og økonomiafdelingen kan gøre det samme, når den fx skal fakturere de enkelte afdelinger for serveringen til møderne.
It-afdelingen anbefalede proNestor
Så proNestor er blevet et værdifuldt arbejdsredskab for Carnegie Bank. Og det er Jaqueline Fredman fra bankens it-afdeling særdeles tilfreds med. For det var hende, der anbefalede det, efter at hun ved et indledende møde havde fået et godt indtryk både af proNestor Booking og af firmaet bag det.
Derfor blev det installeret på prøve. Og her fik man det positive indtryk bekræftet, fortæller hun:
”Det var tydeligt for alle, at det var en langt bedre løsning for Carnegie end de systemer, vi tidligere havde testet. Og der var kun ganske få ting, der skulle finjusteres, før vi kunne tage det i brug.”
Derfor blev proNestor valgt. Og det er en beslutning, som alle har støttet op om, fortæller Jaqueline Fredman:
”Vi kunne bruge proNestor, næsten som det var. For der var kun småting, der skulle tilpasses, og det blev hurtigt klaret af de to konsulenter, som proNestor satte på opgaven. Så det kom i drift uden problemer (maj 2008) og har nu været det i fire måneder. Det er, som forventet, nemt at bruge, og der hører en rigtig god, lille brugervejledning til. Så alle brugerne – og dem er der ca. 100 af – er meget glade for det. Og det samme gælder i øvrigt den support, vi får fra proNestor. Det er godt nok ikke ret tit, vi har haft brug for den, men når vi en sjælden gang har ringet til dem, så har vi fået den nødvendige hjælp næsten med det samme.”
………………………………………………………………………………………..
Faktaboks
Carnegie Bank
Carnegie Bank er en investeringsbank med cirka 100 ansatte, der tilbyder serviceydelser inden for områderne Securities (analyse og handel med aktier), Investment Banking og Private Banking.
Carnegie Bank er samarbejdspartner for en lang række danske og udenlandske institutionelle kunder, private virksomheder og større privatkunder.
Carnegie Bank er en del af den svenskejede Carnegie-Gruppe, der en førende nordisk investeringsbank.
Gruppen beskæftiger omtrent 1100 medarbejdere og tilbyder finansielle produkter og serviceydelser til nordiske og internationale kunder fra kontorer i otte lande: Sverige, Danmark, Norge, Finland, Luxembourg, Schweiz, Storbritannien og USA.
………………………………………………………………………………………..
Faktaboks om proNestor Booking
Effektiv mødeplanlægning med proNestor Booking
proNestor Booking® er en standard løsning med masser af funktioner, der alle er målrettet mod en optimal håndtering og styring af ressourcer til fx mødeaktiviteter.
Alle kunder bruger samme standardløsning, men hvert system kan konfigureres individuelt, afhængigt af interne arbejdsprocedurer og regler.
proNestor Booking er en webbaseret løsning og kan også bruges direkte via Microsoft Outlook 2003/2007 kalenderaftaler (VSTO add-in modul).
Se mere på www.pronestor.dk
proNestor – Microsoft Gold Partner
proNestor ApS er Microsoft Gold Certified partner og har siden 2001 udviklet og solgt standardiserede softwareløsninger, der letter og strukturerer manuelle og administrative arbejdsopgaver.
proNestor Booking bruges til booking og styring af ressourcer til fx mødeaktiviteter med fuld integration til Microsoft Outlook 2003/2007.
proNestor Guest bruges til registrering af gæster i receptioner og vagt med fx udprint af gæstekort.
proNestor Info System viser møde- og gæstedata på skærme i reception og ved mødelokaler.
Produkter kan både installeres på kundens netværk eller benyttes som hostet løsning.
Pronestors kunder er danske og udenlandske virksomheder, både private og offentlige.
Se mere på www.pronestor.dk
